corticosteroid

Injektion af binyrebarkhormon i sportsmedicin anvendes på følgende indikationer

1. Reduktion af den akutte “betændelse” (inflammation) ved slimsæksbetændelse, seneskedebetændelse, betændelse af ledhinden med væskeophobning i leddet (traumatisk arthritis/synovitis) og 
2. Reduktion af den skadelige virkning af kronisk “betændelse” (inflammation) i visse langvarige overbelastningsskader, specielt senebetændelse (tendinitis) og betændelse af vævet rundt om senerne (peritendinitis).

Ingen anden lovlig behandling af idrætsskader har været så kontroversiel som lokal injektion af binyrebarkhormon. Der findes dog ikke i litteraturen dokumentation for, at injektion af binyrebarkhormon rundt om senerne, i led eller i slimsække skulle være skadelig. Injektioner direkte ind i senerne bør til gengæld frarådes, da enkelte dyreundersøgelser tyder på at senen svækkes. (article).

Indikationer. Arthritis (hævelse af led på grund af “gigt”). Injektion i leddet af binyrebarkhormon er en af de mest anvendte behandlinger ved gigtsygdomme. Placebo kontrollerede undersøgelser har dokumenteret effekten af denne form for behandling. 
Kroniske overbelastningssymptomer fra sener. Der er videnskabelige undersøgelser, der dokumenterer effekten af injektion af binyrebarkhormon ved tennis albuer, senebetændelse i skulderen og hulfodssenebetændelse. Nyere videnskabelige undersøgelser har vist sikker effekt af ultralydvejledte injektioner af binyrebarkhormon rundt om senerne hos idrætsudøvere med langvarige symptomer fra Achilles- eller knæskalssener (Springerknæ). Næsten alle fik færre symptomer og (delvis) normalisering af de kronisk fortykkede sener, men en betydelig del fik dog tilbagefald af symptomerne, muligvis pga en alt for hurtig genoptræningen. 
Betændelse af vævet rundt om sener, myositis ossificans (forkalkning i muskler efter blødning), slimsæksbetændelse og muskel bristninger. Der foreligger kun beskeden videnskabelig dokumentation for behandling med binyrebarkhormon injektioner ved disse skader.

Virkningsmekanisme. Virkningsmekanismen er ikke fuldt afklaret. 

Bivirkninger. Infektionsrisikoen er yderst beskeden ved overholdelse af enkle sterile regler (afspritning minimum 2 gange, sterilt udstyr, “non-touch teknik”). Afblegning af huden over injektionen med synlige hudkar til følge, let ændret følsomhed på området samt delvis svind af fedtvævet er hyppigt forekommende, men giver kun gener i meget sjældne tilfælde. De fleste gener svinder spontant efter adskillige måneder (år). Risikoen for systemisk effekt efter injektion af binyrebarkhormon er mest teoretisk, skønt ansigtsblussen, menstruationsforstyrrelse, svingning i blodsukker og overfølsomhedsshock er beskrevet. 
Fejlagtig injektion direkte ind i senerne samt injektion omkring delvis (og totalt) bristede sener skete tidligere desværre ikke sjældent. Af denne grund anbefales dels, at der før alle injektioner omkring de store sener (Achillessene, knæskalssene, hulfodssene) foretages ultralydscanning for at sikre diagnosen og udelukke delvise bristninger og dels, at injektionerne foretages ultralydvejledt, for at sikre korrekt injektion og derved optimal effekt og minimal risiko. Det er nødvendigt at oplyse idrætsudøveren om risikoen for ømhed i området nogle timer efter injektionen (svinder ofte i løbet af få timer (dage).
Hvis idrætsudøveren udtages til dopingkontrol de efterfølgende 8 uger, kræves det efter lokal behandling med binyrebarkhormon, at idrætsudøveren oplyser dopingkontrollanten om behandlingen.

Kontraindikationer. Mistanke om infektion i nærheden af injektionsstedet og aktiv tuberkulose. Der er kun beskeden erfaring med injektion af børn, hvorfor denne behandling yderst sjældent er indiceret hos børn.

Administration. Binyrebarkhormonet blandes med lokalbedøvelse før injektionen. Herved nedsættes risikoen for bivirkninger og den midlertidige dæmpning af smerterne (pga lokalbedøvelsen) hjælper til at bekræfte (eller afkræfte) diagnosen. 
Systemisk behandling /tabletter, stikpiller, injektion i muskler) med binyrebarkhormon er ikke tilladt i sport.

Diskussion. Injektion rundt om sener med binyrebarkhormon kan blandt andet bruges som supplement til behandling ved kroniske overbelastningsbetingede seneskader. Grundbehandlingen er “aktiv hvile” med stigende belastning inden for smertegrænsen. Hvis ikke idrætsudøveren følger genoptræningsreglerne og i stedet forcerer genoptræningen vil den kroniske “betændelse” (inflammation), den langvarige belastningspause og den pludseligt øgede træningsmængde medføre risiko for bristning af senen.
Ultralydscanning er nødvendigt ved injektionsbehandling rundt om de store sener. Hvis ikke der er effekt af 1. ultralydvejledte injektion, er der ikke grund til at gentage denne. Hvis der er sikker, men kun delvis effekt, kan injektionen gentages 1-2 gange med minimum 4 ugers interval.

Konklusion. Lokal injektion af binyrebarkhormon synes effektiv ved behandling af slimsæksbetændelser, senebetændelser, seneskedebetændelser, betændelse af vævet rundt om senerne og væskeansamling i leddene (traumatisk arthritis/synovitis) skønt den videnskabelige dokumentation er sparsom.
På korrekt indikation med ultralydverificeret diagnose er ultralydvejledt injektion af binyrebarkhormon rundt om senerne et vigtigt supplement til basis behandlingen af kroniske overbelastningsbetingede seneskader. Hvis behandlingen misbruges til at lade idrætsaktive forsætte en skadelig idrætsaktivitet, vil behandlingen indirekte øge risikoen for kroniske skader og senebristninger.